Miljø

“Flystøj fra mindre propelfly i Danmark” dateret 1. november 2013

Hent rapporten HER

Støjemissionen fra ultralette fly er sammenlignet med mindre General Aviation motorfly, og resultatet er, at moderne ultralette fly støjbelaster omgivelserne langt mindre end traditionelle GA fly.

Rapporten bygger på beregninger med avanceret computermodeller på grundlaget fra de to tidligere rapporter.

​Det kan eksempelvis nævnes at støjen ved overflyvning af en nabo 1000 meter i baneretningen fra startpunktet vil et ultralet fly give et maksimal lydtrykniveau ved passage på 67,0 dB(A), og et typisk GA fly vil give 89,2 dB(A). Forskellen på 22,2 dB(A) svarer til at GA flyets maksimale støj er 166 gange større end ultralet flyet. Den modtagne støjdosis ved overflyvning vil for det ultralette fly være 79,6 dB(A) og ved det typiske GA fly 94,8 dB(A). I punktet modtages således i alt 15,2 dB(A) mere støj fra GA flyet, som svarer til 33 gange større støjdosis.

Desuden dokumenteres det at ultralette fly adskiller sig ikke væsentlig operationelt fra almindelige GA fly med hensyn hastighed, flyvehøjder, aktionsradius eller støjbillede begrundet i motortypen. Derved er det ikke grundlag for at kategorisere ultralet flyvning som særlig flyaktivitet efter flystøjsvejledningen fra Miljøstyrelsen.

Ligeledes kan der ikke findes argumenter for at knytte særlige vilkår til ultralet flyvning i forbindelse med miljøgodkendelser.

På miljøområdet er der nu gennemført en omfattende analyse af de danske ultralette fly, sådan at det kan dokumenteres, at ultralette fly støjer langt mindre end almindelige GA fly. I vejledningen fra Miljøstyrelsen, som alle støjberegninger bygger på, har hidtil ikke omfattet støjtal for ultralette fly, men nu har DULFU dokumenteret støjtallene sådan, at fremtidige miljøgodkendelser kan bygge på vores nye moderne fly.

Dokumentationen bygger på to rapporter. Den første rapport ”Støj fra danske ultralette fly” har til formål at afdække forskellige muligheder til at bestemme støjtal for ultralette fly i Danmark. (læs rapporten)

Den nye analyse er at finde i den anden rapport ”Den danske ultralet flyflåde 2013. Formål at analysere den danske ultralette flyflåde i 2013 med henblik på dels at fastlægge et støjtal samt præstationsdata til støjberegninger efter Miljøstyrelsen vejledning, 1994*. (læs rapporten)

En tredje rapport ” Flystøj fra mindre propelfly i Danmark” er under udarbejdelse, og har til formål at drage sammenligning af støjen fra ultralet flyvning med traditionelle GA (General Aviation) propelfly. Dette undersøges for at klart at vise urimeligheden i at Miljøstyrelsens vejledning 1994, kategoriserer ultralet flyvning som særlig flyaktivitet. Desuden skal rapporten gøre det vanskeligt at give ultralette fly specielle restriktive vilkår i miljøgodkendelser.

Rapporterne er allerede inddraget i konkrete miljøsager.

*) Her finder du Miljøstyrelsens vejledning af 1994 samt bilag.

I Danmark er det principielt tilladt at starte og lande så længe man bare har ejerens tilladelse. Men bliver det en tilbagevendende begivenhed, er forhold som omfang og regelmæssighed væsentligt i forhold til, om der skal søges om tilladelse. Følgende er en kort oversigt over hvad, der kan komme i spil, og som kan udløse behovet for en tilladelse.

Landzonetilladelse i henhold til planloven, idet arealet anvendes til flyveplads. Jeg har ikke kendskab til nogen eksakt grænse for, hvornår der kan kræves landzonetilladelse, men i afgørelser ved miljøklagenævnet er der lagt meget vægt på regelmæssighed. Ligeledes kræves landzonetilladelse til opførelse af bygninger/hangar. Hvis arealet er under 50 m2 og er opførelsen i forbindelse med eksisterende bygninger, kræves der normalt hverken landzonetilladelse eller byggetilladelse (kun anmeldelse).

Ved lidt større aktivitet er det en egentlig lokalplan og muligvis en VVM screening (Vurdering af Virkning på Miljøet). Her skal man regne med både et tidmæssigt længere forløb og økonomisk mere omfangsrigt.

Miljøbeskyttelsesloven. Her er regelmæssighed også afgørende for om der kræves en miljøgodkendelse. Med mere end 100 operationer om måneden kræves der dog altid en miljøgodkendelse.

Som tommelfingerregel kan siges at er der 200-300 meter fra baneenden til nærmeste nabo, vil det næppe være noget problem ud fra gældende flystøjsvejledning 1994 at opfylde vejledende støjkrav.

Trafikstyrelsen har også et par BL`er som bør studeres, nemlig BL3-7, BL7-16 og BL9-6. Specielt vil jeg nævne overflyvning af offentlig vej i minimum 15 meter, og afstand på 150 meter fra bymæssig bebyggelse.