Søg

Nystrøget betræk!

3. september 2024

DULFU har kørt endnu et uddannelseskursus i weekenden. Denne gang i Ringsted i Midtsjællands Motorflyveklub. Fra flere sider har der været ønske om at komme på kursus i at betrække fly så man selv kan udføre arbejdet men det har været svært at finde undervisere. Jørgen Gram og Jens Jensen tog sagen i egen hånd og med hjælp fra Steen Seit Jespersen og Thomas Olsgaard så var kurset en realitet. Steen Seit Jespersen er ikke medlem af DULFU men lærer gerne fra sig til dem der vil mestre håndværket.

En hyggelig weekend hvor vi kom gennem reglerne, teorien og ikke mindst selv fik lov at prøve. Et er at stryge en skjorte – men en flyvemaskine hvor betrækket krymper op til 10% er straks en anden sag. Holder det mon til at man står på det? Det skal jo være i orden!

Vil du selv i gang med betrækning så tag fat i din flykontrollant først. Ellers risikerer du at flyet ikke kan synes. Det er ærgerligt hvis det skyldes en lille men vigtig detalje.