Hermed fremsendes pr. e-mail referat fra DULFUs repræsentantskabsmøde, der blev afholdt i Odense Lufthavn den 16. marts 2025.
Desværre har det vist sig, at nogle klubber har sået tvivl om lovligheden af afstemningsproceduren fsv. angår stemmeberettigede repræsentanter, og udenom bestyrelsen har søgt råd hos et advokatfirma.
Advokatfirmaet har efterfølgende ved anbefalede enslydende breve skrevet til formanden, Per Horn, og repræsentantskabsmødets dirigent, Jørgen Gram.
Såvel Per Horn som Jørgen Gram afviser i deres svar til advokatfirmaet enhver påstand om at der har fundet uregelmæssigheder sted i forbindelse med valghandlingerne.
For at undgå rygtedannelse, har bestyrelsen på et møde d.d. besluttet at offentliggøre korrespondancen, således alle medlemmer er informerede herom.
Kopi af korrespondancen vedhæftes derfor denne meddelelse.
Det er endvidere besluttet at afholde et møde for klubbernes formænd lørdag den 10. maj 2025. Nærmere herom oplyses senere.
I fællesklubber uden selvstændig UL-afdeling vil desuden det medlem, som er registreret hos DULFU som klubbens repræsentant jfr. vedtægternes §7 stk. 2, blive inviteret til at deltage.
Der vil, udover DULFUs bestyrelse og sekretær, ikke være adgang for andre til dette møde.
Links til relevante dokumenter:
Referat fra repræsentantskabsmøde 2025
DULFU advokat henv
DULFU brev til advokat underskrevet vedr. repr. møde
Mail 09.03.2025 vedr. fuldmagt
Med venlig hilsen
Dansk UL-flyver Union
Bestyrelsen